Om ikke så længe...

Det er nu ved at være rigtig længe siden, at jeg har skrevet på min blog, og der er bare sket så meget i mens, at jeg ikke har haft tid til at skrive her på bloggen.
Lige nu glæder jeg mig helt vildt meget, til at jeg skal afsted. Der er ca. 29 dage til jeg skal flyver, så der begynder stille og roligt og komme kriller (sommerfugle) i maven. Det er dog ikke gået op for mig i endnu, at jeg skal afsted. Det følelse helt surrealistisk endnu. Men er sikker på, at det bliver den bedste oplevelse i mit liv- so far.

Jeg er lige blevet færdig med min folkeskole, så det er skønt at have ferie og ligge og nyde vejret, der til tider er rigtig godt. Føler tiden flyver afsted, hvilket jo ikke gør noget for vil bare gerne afsted! Men på den anden side kommer jeg jo til, at savne min familie!

Jeg har skrevet rigtigt meget med de andre piger/drenge, der skal til Oregon og fået et godt venskab med mange af dem. Det er dejligt og have nogen man kan reflektere til, med hvad man føler og hvad man skal huske, familien her hjemme og værtsfamilien. Det er en enormt skøn hjælp, for så har man intet og være urolig for.

Jeg har haft nogle problemer med mit visum, modtog min ds-2019 (eller hvad den nu hedder) seddel  for ca. 3 uger siden, så har ikke kunne bestille tid til ambassaden eller gået i gang med mit visum.  Nu har jeg fået gjort mit visum færdigt, og fået en tid 25 juli, hvilket er om ikke så langtid. Først havde jeg fået en tid d. 10 august, men da jeg skal flyve d. 5 august og være i Monroe, Oregon inden d. 15,  så passede det mig ikke så godt, så jeg fik endelig lavet min tid om i dag.  Så jeg kommer afsted til den afsatte tid og kommer med til softlandingcamp... skøøøøøønt.

Kan bare ikke vente med at komme til Oregon og nyde hele 10 måneder for fulde drag... Jeg glæder mig for sindsygt.


Laura